Konkurrencespor

Scæferhundeklubben for Danmark har udgivet en vejledning for sporlæggere. Dette er uddrag herfra.

Forberedelse:

Ved prøvetilrettelæggelsen
Placerer prøvelederen en markering ud for det areal, hvor sporet skal lægges.

Det er absolut at anbefale, at marken skridtes op og der udarbejdes en sporskitse til sporlæggeren.

Sporlæggeren flytter markeringen
sporflaget – mindst 10 meter ind på arealet, så det sikres, at der ikke er anden fært ved sporets start.

Start (AB, BHP, IPO og SPH)

Sporlæggeren placerer sporflaget ca. ½ m til venstre for udgangspunktet.

Herefter trædes til siden så grundlinien er fire ”fod” bred. Derefter trædes en ”fod” frem, hvorefter sporlæggeren bliver stående i et minut.

 

Skridtlængde

En skridtlængde på ca. 0,75 m anses for ideel.
Det svarer til 130 til 140 skridt pr. 100 m.

Ved konkurrencer er det særdeles vigtigt, at sporene er så ens som muligt, herunder også at de har nogenlunde samme længde.

 

Genstande

Genstandene lægges i sporet under bevægelse.
Det er vigtigt at fødderne ikke samles i forbindelse med lægningen af genstandene.

Efter sidste genstand fortsætter sporlæggeren mindst 20 skridt lige ud.
Genstanden må ikke ”droppes”.

Vinkler

Vinklerne lægges ”hæl mod tå”
Fødderne samles og sporlæggeren bliver stående for at orientere sig. De to næste skridt er korte.

På den måde sikres at hunden får gode muligheder for at udarbejde vinklerne præcist.
Synlige markeringer og trykmærker i vinklerne skal undgås.

 

Orientering

Brug faste punkter at sigte efter:
Træer, master, bygninger ol. Helst to punkter der kan stå overet. (Dækker for hinanden)

Eller sæt sigtestokke op et par dage før og udenfor sporområdet.

Sprøjtespor

Mange marker, der anvendes til sporarbejde indeholder sprøjtespor. Disse kan være en god hjælp, når sporlæggeren skal orientere sig på marken.

Det bør dog iagttages at vinkler ikke lægges, så hunden skal gå over et sprøjtespor umiddelbart efter vinklen.

På skitsen vises mulighederne for at lægge vinkler ved sprøjtespor.

Sund fornuft

Selv om der laves et stort planlægningsarbejde forud for sporlægningen, vil der ofte dukke uventede problemer op: store traktorspor for enden af marken, huller (ræv), vandpytter osv.

I de tilfælde er det vigtigt at sporlæggeren ikke laver en ekstra sværhedsgrad fx ved at lægge en genstand på et sådan sted, fordi det passer med sporskitsen.

Her må der i det enkelte tilfælde vurderes, hvordan det sikres at deltagerne får mulighed for at løse opgaven.

30-05-2008